Hans Andersen Brendekilde - udslidt
Hans Andersen Brendekilde var en dansk kunstmaler. Han blev født den. 7. april 1857 og ,død 30. marts 1942.  Hans Andersen Brendekilde hed oprindeligt kun Andersen til efternavn, men tog navneforandring i 1884.

 Hans Andersen Brendekilde lavede socialrealistiske værker som Udslidt fra 1889, der forestiller en landarbejder, som er faldet om på marken. Udslidt og  mange mange af hans værker findes nu på Brandts i Odense.  I alt findes 36 af hans værker på danske museer.

På billedets motiv ser man en øde mark og i venstre hjørne af billedet ses der et hvidt lille stråtægshus.  Himlen er grå med mange små puffede skyer. På billedet er der en dame som bøjer sig ind over en mand der ligger, med lukkede øjne og slapt på jorden. Damen er blevet malet med jordfarver og har rødt tøj på indenunder sit sjal.  Deres tøj ser synligt slidt og ser beskidt ud.

 Maleriet har dybde. I Forgrunden ser man at der er to mennesker, som beskrevet. I  Mellemgrunden er man at der er en stor og øde gold stenet mark. I baggrunden ser man at der er et hus, nogle træer og en lille sø. Billedet er i synsvinklen normalperspektiv. Kunstneren har valgt at anvende naturlige farver i billedet, som får det til at fremstå som roligt. For at skabe mere blikfang på manden og konen har kunstneren valgt at anvende røg og blå i deres beklædning. Her ses en kønsopdeling, da manden har blå tøj på og kvinden rødt tøj på. Dette er et realistisk maleri, da det fremviser en ganske almindelig dag for arbejderne i Danmark i den tid. Billedet fremstår dystert, da himlen er mørk og der er anvendt megen jordfarve. Kunstneren får modtagen til at tænke på en begravelse, hvor præsten siger: af jord er du kommet af jord skal du blive.  Stemningen i billedet er medvirkende til at man kan antage at manden der ligger livløst på jorden er død. Kvinden har åben mund og det ser ud til hun råber efter hjælp eller råber grundet hjælpeløsheden. De er dog alene på den store goldede mark og sandsynligheden for nogen hører hende er lille. Kvinden på billedet har måske ikke kun mistet sin mand, men også hendes overlevelse, da kvinder i den tid var afhængige af deres mænd, dette kan være årsagen til, at kunstneren har givet kvindens udtryk i ansigtet som værende fortvivlelse og tomhed.
Maleriets historie kunne være, at manden har arbejdet så meget, at han har slidt sig selv op, hvilket førte til at han faldt om  og er nu måske er død. Kvinden fandt ham og er nu bange og råber efter hjælp.

I romantikken anvendtes varme og glade farver, hvor motivet som hovedregel var gjort smukkere mere guddommeligt, end virkelighed i tiden. Man kan derfor se, at billedet i stammer fra romantikkens tid, men fra den kritiske realisme tiden, hvor der anvendtes kolde farver. Stemningen i denne tid var uhyggelig, angstfremkaldende og skrækindjagende. Dette fik man frem ved at anvende temaer og motiver som eksempelvis sygdom, død og ødelæggelse. I dette billede fremprovokeres følelsen af angst for mandens eventuelle død og kvindes derfor usikre fremtid.

Med maleriet viser Hans Andersen Brendekilde, hvor hård det var at leve i 1800- tallet. Fattigdom var i den tid meget almindeligt og den enkelte familie skulle arbejde hårdt og leve nøjsomt for overlevelse. Mange blev nedslidte tidligt. Der var i den tid ikke et sikkerhedsnet, som vi kender det, hvor man kan få hjælp fra det offentlige ved nødvendighed.

Forladt. Dog ej af venner i nøden.
Forladt. Dog ej af venner i nøden Er et oliemaleri malet af Frants Henningsen (1888). Maleriet findes nu i Aros, Aarhus kunstmuseum.

I forgrunden ser man en kvinde med et barn. Kvidens tøj er meget slidt og hendes ansigt ser ulykkeligt og trist ud. Barnet som hun holder ser træt og hængende ud. Barnets tøj ser også slidt ud, men er i en bedre kvalitet end kvindens. Ud fra disse fakta kan man konludere, at hun er sandsynligt fattig. I mellemgrunden ses der en lille dreng, der stå op af kvindes ben. Drengen ser også trist ud.  I baggrunden kan man se noget træ på gulvet og på muren er der en rund ring af metal.

Lysstrålen som går ned gennem billedet, symboliserer den lille smule glæde i hendes liv som, hun har tilbage i midt af alt hendes ulykke. lyset er de små tidspunkter som gør hende glad og at hun ikke er alene i verden men at hun har sine vennerne og hendes børn.

I billedet kan man finde symbolik i det at de stå meget sannemklemt sammen. Det kan være symbolisere for den fattigdom de sidder midt i, for der er ikke meget plads, så de bliver nødt til at mase sig lidt sammen. Ringen af metal symbolisere deres fangeskab, som var de i fængsel. Fængslet i dette billede er fattigdommen som moderen og børnene er fanget i.

Moderens øjne fremstå tomme dette kunne være et  symbol på den håbløse tilværelse hun nu lever i. hun ligner én, som mest af alt vil opgive det hele. Hun står alene med to børn, hun er fattig og hun har en dårlig chancer, for at give sine børn en ordentlig tilværelse.

Den lille dreng ved moderens side symboliserer tryghed. Han klamrer sig til sin mor, og hans ansigtsudtryk fortæller, at lige her, kan ingen gøre ham noget.